Hjul og stejle

Hjul og stejle var en vanærende straf, der blev brugt i forbindelse med henrettelser. Indtil 1866 kunne danske dødsdomme suppleres med krav om at sætte hovedet på en stejle (pæl) og lægge kroppen på et hjul. Bøddelsen parterede kroppen i et antal dele, anbragte hovedet på en pæl og de parterede kropsdele på vognhjul, der var anbragt vandret på høje pæle. Brugtes mest efter halshugning. Hovedet sattes evt. på stejle sammen med en afhugget højrehånd, som det f.eks. skete efter henrettelsen af Struense.

Grove forbrydere blev tit straffet med kagstrygning, knibning eller afhugning af hænder forud for selve henrettelsen.Radbrækning var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt også indebar efterfølgende stejling.

 

 

At lægge folk på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel. Hjul og stejler var ligesom galgen, placeret uden for byens porte eller på herredets tingsted. Blev pirater henrettet i en havneby, blev deres hoved ofte sat på en stejle ud mod vandet for på den måde at signalere, at man så alvorligt på sørøveri.